Til stede: Vibeke (Lindevang 1), Christian og Marina (Lindevang 3), Karsten og Klør (Lindevang 4), Charlotte og Bo (Lindevang 6), Susanne (Lindevang 8), Henrik og Birthe (Lindvang 10) og Mette og Anders (Lindevang 12).
Referent: Charlotte Nielsen
Valg af dirigent og stemmetællere: Charlotte er valgt
Bestyrelsens beretning: Der er udbedret enkelte huller med rester fra forrige reparation. Ellers har der været pause i laugets arbejde siden sidste generalforsamling, som ligger før Corona-tiden.
Fremlæggelse af regnskab til godkendelse: Anders fremlægger regnskabet, som er vedlagt.
Foreningskontoen er nedlagt og i stedet har Anders oprettet en Mobilepay-boks, hvor pengene går ind. Generalforsamlingen bifalder det.
Vi mangler vores revisor, så Henrik er trådt ind i funktionen og har godkendt regnskabet. Generalforsamlingen godkender ligeledes regnskabet.
Indkomne forslag:
Bestyrelsen stiller følgende forslag
- Betalingsoplysninger vedrørende kontingentopkrævning tilrettes på hjemmesiden: Kontingentet for 2023 indbetales på Mobilepay box ID:. 0432DL Henrik opdaterer hjemmesiden.
- Huller i asfalt, der er opstået siden 2019, udbedres på samme måde, som vi gjorde sidst. Henriks kontakt vil gerne hjælpe os igen, hvis blot lauget lægger arbejdskraft til. Henrik booker en arbejdsweekend. Generalforsamlingen godkender.
- Undersøge om matriklen på østhjørnet af Jørlunde Bygade/Lindevang bør inviteres med i vejlauget, der de har skel mod Lindevang – og nu også adgang fra Lindevang til matriklen: Generalforsamlingen beslutter at bestyrelsen sørger for at informere og invitere dem.
- Sommerfest i 2023: Vi lægger festen lørdag den 19. august 2023.
Forslag til handlingsplan og budget: Kontingentet fastsættes fortsat til kr. 1.000 pr. år pr. husstand.
Valg af bestyrelse og suppleant: Bestyrelsen (Karsten, Anders og Charlotte) genvælges og Marina vælges til suppleant.
Valg af revisor: Henrik vælges
Eventuelt: Anders har fundet ud af, at Naturstyrelsen ejer Lindevang med undtagelse af stikvejen og vendepladsen ved nr. 4, 6, 8 og 10. Susanne er enig i opdagelsen, og kan supplere at det har været sådan i mange år. Så er det en privat vej? – og hvad er ret og pligt i forhold til ejerskab? Det besluttes at bestyrelsen undersøger dette nærmere.
Vibeke spørger hvor hun finder laugets hjemmeside. Hjemmesiden findes på www.lindevangvejlaug.dk
Christian løfter problematikken omkring manglende belysning på Lindevang. Nogle er utrygge ved at gå på vejen i den mørke tid. Herudover fik vi for nogle få år siden en opkrævning for 2 lygtepæle, som ikke er der!
Der er ikke stemning på generalforsamlingen til at få opsat lygtepæle. Som mulighed nævnes lave lygter, der måske kan oplyse vejen.
Oprensning af kloakker – generalforsamlingen beslutter at afholde en arbejdslørdag. Anders skriver rundt.
Henrik har planer om at ”modernisere” laugets hjemmeside, så den bliver nemmere at vedligeholde. Herudover opretter han en mailliste, så medlemmer af vejlauget nemt kan kommunikere sammen. Adressen til maillisten er: alle@lindevangvejlaug.dk. Husk, når du benytter mailadressen, at alle modtager din mail.